Stressforløsende kropsterapi
- ro og balance -
Stressforløsende kropsterapi er især velegnet til dig med stressrelaterede udfordringer som f.eks. søvnproblemer, svimmelhed, angst, koncentrationsbesvær, tankemylder og uro i krop og sind. Men egner sig også rigtig godt til spændinger og diverse smerter i kroppen.
I Kropsterapi arbejdes der med sammenhængen mellem krop og psyke. Når kroppen kommer med signaler, som f.eks. smerter, spændinger, ubehag er det fordi noget er i ubalance, f.eks. når følelser ikke får lov at komme til udtryk eller når overbevisninger fastlåser sindet i uhensigtmæssige mønstre. Heldigvis har kroppen også har den forunderlige evne at den med rette hjælp/stimuli selv kan forløse og frigøre disse ubalancer.
En Stressforløsende kropsterapi tager udgangspunkt i Somato Emotionel Release (Krop og følelsesforløsende terapi), samt Kranio Sakral Terapi, som er en sanselig blid og behagelig behandlingsmetode, der især arbejder med nervesystemet og med at frigøre spændinger, ubehag, og smerter i hele kroppen.
Efter en indledende samtale startes terapien med afspænding af nervesystemet. Kroppen falder til ro og åbner sig for den videre terapi, som foregår med blid berøring/tryk til de steder, der er ubalancer. Kroppen vil nu stille og roligt sætte gang i processer, der kan bringe krop og sind tilbage til sin naturlige harmoniske tilstand og man vil kunne opleve en dyb tilstand af ro og ofte også en afklarethed med, hvad der er den (dybereliggende) årsag til stresstilstanden.
Bestil tid på:
Eller ring til mig på 20820138
Klinikadresse:
Lillehedenvej 4 - Veng
8660 Skanderborg